The Evolution of a Supermarket

Kigger skeptisk ned i den røde plastic indkøbskurv foran mig, der indeholder en 2-liters Coca Cola, 3 æsker med frysepizza, et par frosne hvidløgs flutes og ét kilo hakket oksekød med under tredive procent fedt. Kan nærmest mærke E-stofferne krybe tættere på. Godt det ikke er min indkøbskurv. Den tilhører den rødmosset dame foran mig. På slæb har hun to uvorne drenge, der bliver ved med at smide poser med osterejer ned i kurven ligeså hurtigt, som hun forsøger at smide dem ud.

Mine tynde arme føles som bly hver gang, jeg skal løfte kurven. Er slet, slet ikke vant til den slags tunge, statiske løft. Og nægter blankt at vælge den dér mutation af en indkøbskurv med hjul på. Jesus Christ. Findes der noget mere usexet end en voksen mand i jakkesæt med en lille rullende indkøbskurv på slæb. I think not.

Oppe ved kassen er det hele gået i stå. Der er en eller anden rød lampe, der blinker ondt og ildevarslende, og en 16-årige flaskedreng med bumser i ansigtet er blevet sendt på jagt efter en dåse flåede tomater. Uden buler. Hvor vigtigt. Står og tripper utålmodigt, mens jeg dømmer den stakkels mor foran mig, og moraliserende beslutter mig for, at jeg afgjort skal være en ægte speltmor, når jeg en dag beslutter mig for at træde ind i de voksnes rækker. Hjemmebagte hybenboller uden hvedemel og økologisk æblesaft fra Meyers. Måske lige lovligt ambitiøst, hvis jeg også skal være partner i firmaet en dag. Men ellers ordner filippineren det vel. Sådan én skal man jo have, hvis man skal være partner.

Det er mindst ét år siden, at jeg sidst befandt mig i et ganske almindeligt, substantielt supermarked. Jeg er nemlig hoppet med på bølgen om at handle alle mine indkøb på nettet. Det startede med, at direktøren og jeg ofte debatterede (skændtes højlydt) vores indkøbsvaner eller mangel på samme. Jeg var flintrende arrig over, hvorfor det altid var mig, der skulle holde øje med, at vi ikke løb tør for de basale fornødenheder. Jeg havde efterhånden forvandlet mig til en vedvarende, selvretfærdig huskeliste af Zendium tandpasta, økologiske æg og soltørrede abrikoser. Når direktøren opdagede, at der ikke var mere tandpasta, så lod han tuben ligge i tandkruset. Hvis den så stadigvæk lå der, når han kom tilbage. Ja. Så klippede han da bare toppen af.

Giver et fnys af bare frustration ved tanken om, hvordan det plejede at være. Efter tilstrækkelig mange diskussioner om, hvorvidt tomaterne skulle være økologiske eller ej (det skal de), besluttede vi os for at prøve et af de virtuelle supermarkeder. Mit foretrukne valg var helt klart "Årstiderne". Forestillede mig én af deres pæne trækasser fyldt med grøntsager, hvor den uskyldige grønne top stadigvæk sad på gulerødderne. Måske havde de endda mælk på glasflaske ligesom dem, som mælkemanden kom med i gamle dage. Kunne allerede forestille mig alle de anerkendende blikke, jeg ville få fra de andre beboere i vores opgang. Den slags er nemlig meget à la mode på Frederiksberg.

Desværre har Årstiderne ikke alle de kedelige, om end nødvendige varer. Bamseline skyllemiddel, sølvpapir og vatrondeller hører også til i de fleste husholdninger. Og den slags kan Årstiderne desværre endnu ikke tilbyde. Så i stedet valgte jeg nemlig.com. Kan stadigvæk blive helt høj af tanken.

En gang om ugen logger jeg ind på min konto, og så begynder jeg ellers bare at klikke ting i indkøbskurven. Har faktisk én gang købt ind på under 3 minutter og 36 sekunder (selvfølgelig kunne jeg kun gøre det, fordi de har sådan en favorit liste over de ting, som jeg køber regelmæssigt - økologisk broccoli er eksempelvis en vinder hver gang).

Når vi løber tør for tandpasta i løbet af ugen, klikker jeg bare på min iphone. Så er indkøbslisten opdateret. Og nej. Man behøver ikke være hjemme hele dagen. Det er ikke ligesom, når IKEA skal levere en eller anden rædsel af et läck skab, hvor de kommer i "tidsrummet klokken 8.00-22.00". De kommer inden for én time.

Giver kurven et ordentlig spark og bander mig langt væk fra køen i kassen. Glemte at klikke Peter Larsen kaffe og minimælk ned i indkøbskurven på nemlig.com. Og eftersom man skal handle for mindst 500 kroner, kan jeg ikke bare bestille endnu en levering. Så nu står jeg alligevel med min lille indkøbskurv og spejder efter quick-kassen. Oppe ved båndet har damen fået sine flåede tomater, og alle i køen rykker 40 centimer frem…