2900 Happiness

"Vi lejer da bare vores lejlighed ud!"

Giver Direktøren mit mest håbløse blik og slår fortvivlede ud med armene. Kan jo ligeså godt lave lidt drama, når vi har den slags diskussioner.

Ved godt, at det er selvforskyldt. Det begyndte med, at jeg øjensynligt ikke var et naturtalent til at spare op. Ville ellers give mig selv et selvovervurderende 12-tal for ihærdighed. Alligevel var tallene af en eller anden grund fortsat faretruende røde på bankkontoen, da måneden var slut.

Allerede dér begik jeg den første fejl. Jeg spurgte Direktøren til råds.

"Og hvor i alverden skulle vi så selv bo?", udbryder jeg. "På D'Angleterre?"

I samme sekund som jeg siger det, kan jeg mærke et lille stik af håb. Tænk, hvis vi rent faktisk skulle bo en måned eller to på D'Angleterre. Bare tilbringe hele sommeren på at rende rundt i tykke, hvide frotté badekåber og få massage hos Arndal Fitness.

Lægger fluks tanken væk igen. Selvfølgelig kan vi ikke bo på D'Angleterre, hvis vi skal spare. Overvejer i stedet et splitsekund om nogle på Kontoret ville lægge mærke til, hvis jeg ligeså stille sneg en sovepose ind under skrivebordet. Kontoret minder trods alt på mange måder om et luksushotel. Der er store badeværelser med masser af hvide håndklæder, morgenmad, seje elevatorer - alt, hvad hjertet kan begære. Nu, når jeg tænker over det, er det faktisk slet ikke nogen tosset idé. Jeg ville med sikkerhed blive den medarbejder, der debiterede allermest den måned. Og så ville jeg naturligvis opnå en gigantisk bonus.

"Vi kan bo i Hellerup". Mine tanker bliver afbrudt af Direktøren.

Det viser sig, at Direktørens forældre er væk det meste af sommeren, hvilket betyder, at deres lille palæ af en strandvejsvilla har brug for at blive passet. Elsker Hellerup. I små doser altså. Ikke som, at jeg vil bo i Hellerup. Hellerup er mere mit svar på the Hamptons. I am the Hamptons, baby.

Forestiller mig allerede, hvordan vi iklædt "his" and "hers" badekåber kan smutte ned til vandet hver morgen og nøgenbade på den dér virkelig overskudsagtige måde. Og vi kan lege "kernesund familie" med direktørens søster, hvis familie bor i nabohuset. Kan allerede mærke min indre speltmor.

Det bedste er, at jeg om lørdagen kan iføre mig min svigermors overdådige minkpels fra Brødrene Alex Petersen og promenere op af Hellerup Strandvej, mens jeg glor overlegent på alle de andre mokker på vej ned til Trois Pommes. Idéen tiltaler mig.

"Count me in", udbryder jeg entusiastisk, mens jeg stadigvæk har pelsen i hovedet. Det slår mig imidlertid: Hvem i alverden gider bo i vores lejlighed. Og oven i købet betale for det.

Det viser sig, at der på nettet findes en slags social markedsplads for private boliger, hvor man online kan udleje sin bolig ud til hele verden. Og det bedste er, at mange er villige til at betale en hel sjat penge for at bo et par dage på Frederiksberg. "Airbnb den nemmeste måde at omsætte ekstra plads til ekstra kontanter" læser jeg betaget op. Ekstra kontanter. Det er  jo lige mig.

Der findes nogle ret underholdende boliger på hjemmesiden. Luksuriøse slotte, sejlbåde, træhytter, huse og lejligheder. Fandt endda et indianertelt i Ubud på Bali. Efter nærmere eftertanke er jeg måske ikke lige telttypen. Er faktisk ret så tilfreds med bare at skulle lege Hellerup frue en måneds tid.

Ps. Kære svigermor. Hvis du ved et tilfælde skulle læse denne blog, vil jeg selvfølgelig understrege, at alt det med minkpelsen er ren fiktion. Jeg lover at vande dine blomster.