”Nej Ophélia. Lille skat. Giv slip”
Ophélia har samlet ét eller andet ulækkert stykke toiletpapir op fra
fortovet, som hun er i gang med at fortære. Argh. Jeg står allerede med hænderne
fyldt med ting. Iphone, nøgler, Ray Bans, Ricco kaffe osv. Ved ikke, hvordan
the Olsen Twins altid formår at holde
tusindvis af ting i hænderne på en elegant måde. Jeg er helt varm i
ansigtet, og jeg kunne helt ærlig godt undvære det her.
En anden elegant kvinde går forbi mig iført dét der pæne bordeaux
halstørklæde fra Acne AW 2011 (fuldstændig udsolgt) med hendes lille
nytrimmede cockerspaniel. Typisk Frederiksberg. Hun giver mig et spidst elevatorblik
(you know how it is) og kigger på mig som om, at det er mig, der står og spiser toiletpapir fra gaden.
Faktisk er Ophélia en forholdsvis velopdragen hund. Når hun står med sine
store bløde runde kinder og hvide, pjusket pels (lidt ligesom en stor blød,
fluffy vatrondel), kan hun få en hver ældre frue på Frederiksberg Allé til at
stoppe op og lige give hende et lille velvilligt klap på hovedet. Beklageligvis
har hun det med at knurre faretruende, hvis folk bliver alt for omklamrende.
Hvilket jo sådan set er temmelig berettiget. Jeg ville, når det kommer til
stykket, heller ikke bryde mig om, at blive klappet af en komplet fremmed.
En gang imellem har jeg hende med på kontoret i weekenden. På en almindelig
hverdag ville det selvfølgelig være uhørt, at have hund med på arbejde. Men i
weekenden er det som om, at den konservative facade af navyblå jakkesæt
fortoner sig. Blev faktisk drønhamrende forskrækket første gang, jeg mødte min
chef iklædt ”almindeligt” tøj en
weekend. På sådan en lidt pinagtig måde. Samme følelse som at møde sin klasselærer
i Lalandia, da man var 12 år. Måske er det fordi, at partnere på
advokatkontorer ofte bliver meget
casual, når de endelig har fri. De kan ikke bare nøjes med et par chinos og en
lyseblå skjorte. Nej. Når virksomhedens topledere endelig holder fri, så skal det
foregå i camouflagefarvede knickers og en eller anden forfærdelig hættetrøje.
Et ømt syn for en hver troskyldig, ung advokatfuldmægtig.
Men Ophélia elsker kontoret. Og kontoret elsker hende. Selv den mest
følelseskolde partner kan lade sin magtfulde stemme forvandle sig til
babypludder og små suk, når Ophélia er med. Desværre er fornøjelsen ofte
kortvarig. Kontorerne har væg til væg tæppe. Og Ophélia kan godt have en lille
smule vanskeligt ved at holde på vandet.
Samtidig har kærligheden til Ophélia givet mulighed for at afprøve rollen
som fremtidig speltmor. Har købt noget virkelig eksklusivt, økologisk tørfoder
til hende, som jeg får tilsendt helt fra England. Har nemlig læst alt om, hvad der er bedst for hunde, og dén her slags foder skulle være det allersundeste,
der overhovedet kan støves op på markedet. Beklageligvis kan Ophélia slet ikke
lide det nye foder. Har ikke rigtigt turde indrømme det over for direktøren.
Hvis jeg indrømmer, at Ophélia er den mest stædige hund, jeg nogensinde har
mødt, så vil han bare komme med et langt foredrag om, hvorfor vi ikke skulle
have fået hund. Min løsning på problemet er, at jeg hver morgen åbner en hel
dåse makrel i tomat og hælder ud over tørfoderet. Indrømmet. Det er formentlig
ikke i perfekt harmoni med den diæt, som Professor Dr. Steven foreskriver. Men
det har løst problemet. Selv om det nok bare er et spørgsmål om tid før
direktøren bemærker, at Ophélia stinker
af makrel ud af munden om morgenen. Må snarest finde bedre og mindre
ildelugtende alternativ.
På fortovet er det intolerante fruentimmer nået rundt om hjørnet. Hendes
dumme cockerspaniel fortsætter det forargede blik, indtil den med et ryk bliver
revet efter hende rundt om hjørnet. Utroligt som hunde dog kan ligne deres
ejere.
”Ophélia, hvad i alverden laver du?
Uartige pige”, hvisker jeg
rasende.
En frygtelig tanke slår mig pludselig. Toiletpapiret er væk. Mit blik
falder på hendes lille hoved, som er fyldt med hvidt fnuller rundt om munden.
Åh… fandens også.
Hvor er hun cute! - Anna
SvarSletHej Anna! Hun ser sød og uskyldig ud med sit store runde hoved begravet i sandkassen :) Rigtig god aften. xoxo
SvarSlet