Pages

25. februar 2012

A Hop. A Skip. And a Jump.

- A journey is like marriage. The certain way to be wrong is to think you control it.

"Shit. Jeg tror, at jeg tabte min ene ballerina i havet". Jeg kigger ned i det mørkegrå hav med et frygtindgydende blik. "Vi køber bare nogle nye", siger direktøren og lægger omsorgsfuldt armen omkring mig.

"Men det var mine Maloles. Det sidste par hos Leah Maria!"

Ved ikke helt, hvordan jeg er endt på en knirkende træbåd gennem det filippinske øhav midt om natten. Det var ikke lige det, jeg havde i tankerne, da jeg googlede "White Beach" og blev overvældet af farverige bounty strande, som fik mig til at drømme om kridhvidt sand mellem tæerne og en ny bikini fra Juicy Couture. Ikke desto mindre har jeg rejst 32 timer, set 8 afsnit af Americas Next Top Model og bogstavelig talt mistet følelsen i mit højre ben efter at have været indespærret på en sardinæske af et flysæde. Ved ankomst til Manilas lufthavn er mine lyse lokker blevet forvandlet til hvidt afrohår, der ville få selv Kelly Cutrone til at rynke på næsen og overveje, om der virkelig forekommer dårlige hårdage.

Er ikke helt tilfreds med situationen, da jeg bliver oplyst, at hotellet ikke ligger lige rundt om hjørnet. Først en tre timers køretur. Efterfulgt af en mindre sejltur i en lokal fiskebåd. Min krop er så øm, at jeg sender den ubrugte træningsbold på vores stuegulv en pligtskyldig tanke og sværger, at jeg næste måned vil få fulgt op på de yoga øvelser.

Efter hvad der føltes som en uendelig lang sejltur gennem det mørke brusende hav og en svag kvalme, kan jeg skimte små lysglimt fra øen. Af en eller anden grund slår vores fiskerbåd anker. Sender omgående direktøren et misbilligende blik, så han forstår, at svømning er fuldstændig udelukket. En ting er, at havet utvivlsomt er hajfyldt (der var i hvert fald dét stedet slog sig op på i deres brochure – selvom jeg stadigvæk ikke helt har grejet, hvordan dette skal forstås som noget positivt). En anden ting er, at jeg hårdnakket har fastholdt at medbringe min Balenciaga som håndbagage.

"This is big boat. Now YOU go to small boat".

Lukker øjnene. Kaptajnen peger ned i mørket på en lille ustabil plimsoller. Efter kort granskning er der nærmere tale om en hjemmebygget tømmerflåde. "Ræk mig din hånd", siger direktøren i sit mest overbevisende toneleje. Han har gennemskuet, at dette ikke er det rette tidspunkt at udvise svaghedstræk med mindre, at vi skal tilbringe hele natten i big boat.

Jeg får ikke grebet ordentlig fat og før jeg ved af det, kan jeg mærke direktørens hånd glide ud af min, og hele min kropsvægt falde bagud. Det hele går nervepirrende langsomt, men uden at nogen kan gøre noget for at forhindre det. Direktøren og samtlige lokale på båden har allerede konstateret, at jeg er på vej ned i det mørke, grumsede hav.

Mit første instinkt er udelukkende orienteret på overlevelse. Must save the Balenciaga. Jeg holder tasken over hovedet, idet jeg desperat forsøger at holde den væk fra havvand og tang, mens jeg sparker og pladsker med benene i vandet for at holde mig oppe. Efter nogle få dødsskrig bliver jeg opmærksom på, at vandet går mig til navlen. Ingen reaktion fra deltagerne på big boat. Går tavs og lettere fornærmet det sidste stykke i land med min taske på hovedet. Min ene ballerina nåede aldrig med op. Probably got trichinosis.


Efter en meget vemodig tur op til resortet, hvor vi skal bo, får jeg hurtig drukket 2 velkomst kokosnødder. Eftersom den eneste føde jeg har indtaget inden for de sidste 24-timer har bestået af en cup noodel på flyet (som ellers er totalt no-go i mit no-carb regime), går der ikke lang tid før rommen i kokosnødden gør sin indvirkning. Efter et varmt boblebad på størrelse med vores lejlighed i København og én shiatsu massage senere er jeg mit gamle jeg. Havde helt glemt, hvordan Davines og Tromborg kan forvandle selv en trashy Britney Speares til en poleret Betty Draper. Kigger med stor tilfredshed på menu'en, der byder på alt indenfor moderne spabehandlinger. Hvad skal jeg dog med ballerinaer, når jeg kunne tilbringe de næste 3 uger i de varmeste bløde tøfler påsyet hotellets guldlogo...

Pas godt på dig selv.

Din A.