If you liked it then you should have put a ring on it..

Ingen panik. Ingen panik.

Forsøger ikke at lade mig blænde af genskæret fra den store ædelsten, som bliver viftet febrilsk foran mit ansigt.

”Det er Tiffany’s. Han har hentet den heeeelt fra London. To karat”

Min veninde holder stadigvæk hånden oppe foran mit ansigt. Ved ikke helt, om jeg kan tillade mig at vifte den væk. Den store diamant virrer frem og tilbage lige foran mine øjne og det føles lidt som om, hun forsøger sig på en eller anden alternativ form for hypnose.

            ”Eeeeeej, hvor er det bare skønt. Mazel tov.”

Siger det med samme entusiasme, som da Miranda råber ”it’s a boy” i et afsnit af Sex and the City (That's what she wanted, but I couldn't get it up so I faked it). Smil. Smil. Smil til det gør ondt i dine kæber. Klapper febrilsk i hænderne og spørger, om jeg ikke lige skal se den én gang til. Er jo oprigtigt glad på hendes vegne. Ingen tvivl om, at de er det perfekte par.

Min eneste lille bekymring – et littebitte irritationsmoment – er, at jeg i år skal til intet mindre end fem bryllupper. Fem. Lige pludselig er det som om, at alle omkring mig får store diamantringe sat på deres små fede fingre. De taler om Jesper Høvring kjoler og Tage Andersen blomster i en verden, som tydeligvis kun er åben for kvinder med diamantringe på fingrene. Bryllupper er det nye sort.

Det er jo ikke fordi, at jeg selv vil giftes foreløbig. Altså det har måske nok strejfet mig én enkelt gang eller to. Og måske har jeg også i al hemmelighed købt ”Wedding Style” nede hos den lille kiosk på Vesterbrogade, som har alle de udenlandske blade og virkelig godt bland-selv-slik. Men kun af ren nysgerrighed.

Har jo også ligeså forsigtigt givet små hints til direktøren. For eksempel har jeg ændret min ringetone til Beyoncy’s ”single ladies”.

”Cause if you like it, then you shoulda put a ring on it...

Oh-oh-oh, oh-oh-oh, oh-oh, oh, oh-oh-oh...

Whoa-oh-oh, oh-oh-oh, oh, oh-oh, oh-oh-oh...” 

Jeg har også downloadet en app til hans telefon, der hedder ”Tiffany & Co. Engage­ment Ring Finder”. Den er virkelig smart. Man svarer bare på et par spørgsmål og efter nogle få hurtige klik, finder app’en den perfekte ring. Og det uforligneligste er, at der er en særlig knap, hvor man kan forøge karaten, så diamanten bare bliver større og større i takt med, at man klikker. Man bliver helt afhængig.

I virkeligheden kunne jeg godt tænke mig at være midtpunkt for en dag. På sådan en prinsseagtig måde. Stå på Jesper Høvrings lille piedestal på H.C. Ørstedsvej, mens jeg drikker lyserød champagne og griner af alle de ugifte kvinder, der stadigvæk giver et lille gisp, når de passerer Tiffanys i Heathrow lufthavn.

Men det er jo ikke derfor, man skal blive gift. For selvom jeg snart kunne skrive en ph.d. om, hvordan man holder det perfekte bryllup, så kræver det jo lige, at der er én, som vil giftes med én.

Tror måske jeg alligevel sender direktøren et link til bloggen. Bare sådan helt diskret…