Ingen panik. Ingen panik.
Forsøger ikke at lade mig blænde af genskæret fra
den store ædelsten, som bliver viftet febrilsk foran mit ansigt.
”Det er Tiffany’s. Han har hentet den heeeelt
fra London. To karat”
Min veninde holder stadigvæk hånden oppe foran mit
ansigt. Ved ikke helt, om jeg kan tillade mig at vifte den væk. Den store
diamant virrer frem og tilbage lige foran mine øjne og det føles lidt som om,
hun forsøger sig på en eller anden alternativ form for hypnose.
”Eeeeeej, hvor er det bare skønt. Mazel tov.”
Siger det med samme entusiasme, som da Miranda råber
”it’s a boy” i et afsnit af Sex and the City (That's what she
wanted, but I couldn't get it up so I faked it). Smil. Smil. Smil
til det gør ondt i dine kæber. Klapper febrilsk i hænderne og spørger, om jeg
ikke lige skal se den én gang til. Er jo oprigtigt glad på hendes vegne. Ingen
tvivl om, at de er det perfekte par.
Min eneste lille bekymring – et littebitte
irritationsmoment – er, at jeg i år skal til intet mindre end fem
bryllupper. Fem. Lige pludselig er det som om, at alle omkring mig får
store diamantringe sat på deres små fede fingre. De taler om Jesper Høvring
kjoler og Tage Andersen blomster i en verden, som tydeligvis kun er åben for
kvinder med diamantringe på fingrene. Bryllupper er det nye sort.
Det er jo ikke fordi, at jeg selv vil giftes foreløbig.
Altså det har måske nok strejfet mig én enkelt gang eller to. Og måske har jeg
også i al hemmelighed købt ”Wedding Style” nede hos den lille kiosk på
Vesterbrogade, som har alle de udenlandske blade og virkelig godt
bland-selv-slik. Men kun af ren nysgerrighed.
Har jo også ligeså forsigtigt givet små hints til
direktøren. For eksempel har jeg ændret min ringetone til Beyoncy’s ”single ladies”.
”Cause if you like it, then you shoulda put a ring
on it...
Oh-oh-oh, oh-oh-oh, oh-oh, oh, oh-oh-oh...
Whoa-oh-oh, oh-oh-oh, oh, oh-oh, oh-oh-oh...”
Jeg har også downloadet en app til hans telefon,
der hedder ”Tiffany & Co. Engagement Ring Finder”. Den er virkelig
smart. Man svarer bare på et par spørgsmål og efter nogle få hurtige klik,
finder app’en den perfekte ring. Og det uforligneligste er, at der er en særlig
knap, hvor man kan forøge karaten, så diamanten bare bliver større og større i
takt med, at man klikker. Man bliver helt afhængig.
I virkeligheden kunne jeg godt tænke mig at være
midtpunkt for en dag. På sådan en prinsseagtig måde. Stå på Jesper Høvrings
lille piedestal på H.C. Ørstedsvej, mens jeg drikker lyserød champagne og
griner af alle de ugifte kvinder, der stadigvæk giver et lille gisp, når de
passerer Tiffanys i Heathrow lufthavn.
Men det er jo ikke derfor, man skal blive gift. For
selvom jeg snart kunne skrive en ph.d. om, hvordan man holder det perfekte
bryllup, så kræver det jo lige, at der er én, som vil giftes med én.
Tror måske jeg
alligevel sender direktøren et link til bloggen. Bare sådan helt diskret…