Pages

6. juli 2011

Nu med svømmepøl i kælderen

I lørdags fejrede vi, at direktøren officielt er gammel. Han fyldte tredive. Nogle påstår, at 30’erne er de nye 20’ere. Hensigten kunne dog meget vel være, at folk i 30’erne kan genfinde sig selv som en slags post-teenagere. Gå i byen til tidlig morgen, drikke sig stangberuset og score med en hidtil uset desperation og begejstring i et forsøg på at finde sig til rette og slippe for den tilbagelænede rodløshed, som kun er sjov, når man er teenager.

Samtidig er det 30’erne, hvor man for alvor stiger på det uopsættelige karriereræs. Det er nu fokus på at skabe sig en acceptabel og mis­undel­ses­værdig tilværelse øges. Det er i 30’erne, det forventes, at der investeres i en 3-værelses ejerlejlighed på Østerbro, et par Eilersen sofa’er, B&O anlæg, golfudstyr, Mini Cooper og… gosh… RYNKECREME!

Godt det ikke er mig. Endnu.

Havde planlagt stor havefest i Tisvilde og lejet en grill på størrelse med Ærø (nu jeg tænker over det, ved jeg faktisk slet ikke, hvor Ærø ligger henne). Havde endvidere hamstret brasiliansk oksekød nok til at fodre alle løverne i zoologisk have.



Hver aften sad jeg i sengen og planlagde festen, idet jeg fortsatte min nye usagkyndige karriere som party planner:

Bartendere. Nej. Jeg er ikke fyldt af beundring over, at du har deltaget i Paradis Hotel for 3 år siden. Jeg spørger, om du kan frembringe en vaskeægte Margarita med salt på kanten. Margarita! Over my dead body, om der skal serveres drinks med sørgelige, barnagtige benævnelser som ”filur” og ”isbjørn”. Det er en voksen fest. C-o-s-m-o-p-o-l-i-t-a-n.

Rød løber. Lettere sagt end gjort. Ringede rundt til samtlige festud­lejningsbureauer, men enten var der en eller anden hemmelig dansk version af golden globe, som jeg ikke var blevet inviteret med til, eller også er den slags bare ikke så udbredt blandt de danske sommer­hus­områder i reservatet. Endte med at købe 120 centimeter. Lyder mere overvældende, når jeg skriver det i centimeter. Blev ærligt talt lidt skuffet, da fragtmanden ”rullede løberen ud” ved at lægge en stor grim, rød måtte foran mig. Ikke særlig ”løber” agtigt.

Indrømmet. Var en smule presset. Men kunne simpelthen ikke få mig selv til at bede om hjælp. Havde klaret det hele indtil nu; og jeg blev på en eller anden måde nødt til at gøre det færdigt. Men jeg havde ingen anelse om, at der ville være så fandens mange detaljer at tage sig af. Havde nemlig besluttet at lave maden selv til alle femogfyrre gæster. What was I thinking?

Måtte ringe 9-1-1 og tilkaldte min barndomsveninde etiopieren (hvis ikke hun var afrikaner ville jeg have sværget på, at vi var forbyttet ved fødslen). Etiopieren har en eller anden evne til at få den småneurotiske, perfektionistiske og hysteriske del af mig til at falde ned på jorden. Tror hendes taktik består af små entusiastiske bemærkninger kombineret med indtagelse af en eller anden form for stærk alkohol. Hun burde være blevet fødselslæge.

Jeg var lettere bedugget, da gæsterne ankom. Men man er vel ikke en rigtig nordsjællandsk House Frau, hvis ikke man oser lidt af panik og Chardonnay.

Festen var en succes og direktøren var henrykt.

Ps. Har netop  - mere eller mindre uforvarende - fået anlagt swimmingpool i kælderen. Vandet lugter en smule af kloak, og svømning foregår selvfølgelig på eget ansvar. Overvejer desuagtet at holde mindre pool party i nærmeste fremtid. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar