Indrømmet.
Det var ikke helt så ligetil, som jeg havde forudsat at leje min lejlighed ud
på Airbnb.
I
starten var klikfrekvensen tæt på ikke eksisterende. Det viser sig nemlig, at
alle de småtbegavede turister søger på København,
når de skal holde ferie i hovedstaden. Og vores lejlighed ligger jo
på det raffinerede Frederiksberg. Et
stenkast fra Rådhuspladsen, men ikke desto mindre i sin helt egen kommune.
Forsøgte
selvfølgelig at slippe udenom ved bare at taste vores vejnavn, og så anføre
”København K” under bynavn. Det fungerede ikke. Hjemmesiden ændrede det selv
tilbage til Frederiksberg. Forsøgte også at ændre postnummeret. Det fungerede
heller ikke.
Kunne
jo godt regne ud, at der formentlig har været adskillelige udlejere på Airbnb
før mig, som også godt kunne tænke sig at deres lejlighed lå i centrum af
Manhattan i håb om, at når først de troskyldige turister så deres lille
bedårende hybel, ville det ikke betyde noget, at den i virkeligheden lå i
Brooklyn. I know, I can't move to Brooklyn, even cabs won't go there!
Men
vores lejlighed ligger på Frederiksberg.
Hvilket er meget mere tjekket end
København. Og Brooklyn for den sags skyld.
Efter
næsten en måned havde jeg dybest set givet op.
Og
så kom den første ydmyge forespørgsel. En norsk pige ville gerne leje
lejligheden i 16 dage. 16 dage.
Klappede i mine små manicurerede hænder, mens jeg mentalt allerede var på vej
ned til Nué Notes udsalg. Skulle afgjort bruge min andel på den skønne bouclé jakke fra Carven, som jeg havde sukket over siden den første gang den hang i
det lille vindue på Gammel Kongevej.
Blev
samtidig enig med mig selv om, at jeg hellere måtte lave et beskedent
baggrundstjek af vores kommende lejer. På sådan en total ikke-stalker-agtig
måde. Bare lige sikre mig, at det norske fruentimmer overhovedet eksisterede og
lige sikre mig, at hun ikke var typen, som ville efterlade krummer fra sin myseost
i PK22’eren eller ridse min højtelsket fjerde sæson af SATC (afgjort den bedste
sæson. End of discussion).
Der
kom resultater frem på både Google og Facebook. Hun var pæn. Som i virkelig pæn. En norsk, lyshåret skønhed
på sølle 23 år, som skulle læse på CBS. Overvejede et splitsekund, om Heidi
Klum var af en eller anden norsk afstamning, som man aldrig havde hørt om.
Eller måske Heidi Montag. Afgjort en Heidi anyways.
”Jeg skal nok aflevere nøglerne – så kan du
bare slappe af”, sagde Direktøren henkastet til mig samme aften. Fnyste
forarget. Han havde tydeligvis også været på Google.
Det
tog hele dagen at pakke ned. I starten var jeg sindssygt snerpet og ville have alt
pakket ned. Kunne slet ikke udstå tanken om, at andre skulle bo i mine ting.
Blev ved med at hviske ”Carven jakke,
Carven jakke”, som et lille mantra, der skulle huske mig på mit endemål.
Måtte være vidne til, hvordan Louboutin’er, Giuzeppe Zanotti’er og Jimmy Choo’s
blev smidt ubarmhjertigt ned i en stor gennemsigtig plastic boks fra IKEA. De
var ikke engang pakket ind i deres dustbags!
Efter
en hel dag med rengøring, pakning og kørsel frem og tilbage til vores
midlertidige hjem i Hellerup, var det tid til at byde vores nye lejere
velkomne. Bandede over, at jeg ikke engang havde nået at proppe lidt touche
eclat under øjnene, da en udsøgt aluminiumsfarvet Audi parkerede foran vores
bygning. Ud af bilen steg intet mindre end Barbie og Ken. To lyshårede,
23-årige norske tandpastareklamer i nystrøgne matchende pastelfarvede skjorter.
Virkelig øretæveindbydende.
”Jaa, så jeg fant meg en leilighet”.
”Nå, så du har fundet en lejlighed.
Altså har du lejet noget her på Frederiksberg?”, spørger jeg høfligt.
”Nei, jeg kjøpte meg en leilighet. I Frederiksberg
Allé”
Selvfølgelig.
Man køber sig da en lejlighed.
Oliemilliarder og alt dét der. Vores lejlighed var åbenbart bare til
overgangsperioden. Så kunne de lige nå at arrangere håndværkere og shoppe lidt
hos Fritz Hansen inden de flyttede ind i den rigtige lejlighed.
Vinkede
farvel til vores lejlighed med Ophélia og to flyttekasser på skødet. Direktøren gav
min hånd et lille klem og sendte mig et blik, der viste, at han var stolt af
min tapperhed. Gav ham et stort smil tilbage, mens jeg rettede lidt på min fine
nye bouclé Carven jakke. Forud ventede 2900 Happiness…